Abstinenser efter rygestop

3 jan 2012 af

Hvis du har været fast ryger og du stopper med at ryge fra dag til dag, er det helt naturligt at din krop vil have abstinenser efter nikotinen. Et rygestop og abstinenser hører for det meste sammen, men det kan sagtens overvindes. 

Hvordan du oplever dit rygestop dag for dag kan være meget forskelligt fra hvordan andre gør, men rygeabstinenserne opfattes relativt ens. Find ud af hvilken type rygestop abstinenser du har og udfør herefter øvelserne, beskrevet herunder.

 

Hvis du føler dig rastløs

Din krop vil virke meget nervøs og rastløs, og det vil medføre at du kan få svært ved at koncentrere dig om dit arbejde. Prøv evt. at finde noget praktisk arbejde du kan lave, hvor du bruger hænderne og kroppen.

Har du fri, så gå en tur eller dyrk noget motion.

Har du mod på det, kan du også overveje meditation. Der findes specielle rygestop-apps til iPhone, iPod og android telefoner, som kan guide dig som er nybegynder.  Er du på arbejde, så bed chefen om en lille pause.

 

Hvis du kommer i dårligt humør

Humøret kan meget vel blive påvirket af abstinenser ved rygestop. Husk på at kroppen er stresset fordi du er i gang med en form for udrensning. Det fører til frustration og giver ofte en meget kort lunte.

Prøv derfor også med afslapnings- eller meditationsøvelser. CD’en Stress’A er en god og simpel guidet meditations CD til 100 kr. Den kan evt. overføres til en MP3 afspiller, iPod eller iPhone.

Det kan også være en god idé at advare dine pårørende og kollegaer, så lægger ekstra pres eller arbejdsbyrder på dig den første uges tid.

 

Hvis du føler dig sulten

Vær opmærksom på at sult og tørst er med til at forstærke humørsvingninger. Derfor skal du sørge for at få spist og drukket til hovedmåltiderne: Morgenmad, frokost og aftensmad.

Mellem måltiderne så spis sundt og drik rigeligt.

Hvis ikke du kan komme af med følelsen af rastløshed og synes du den kommer styrer dig, så kan du overveje et nikotin supplement som f.eks. nikotin tyggegummi.

 

Hvis du føler kvalme og utilpashed

Både rystelser på hænderne samt svedture er også normale i forbindelse med rygestop. De er meget sjældent alvorlige og holder op efter de første par uger.

Varmt bad mod rygestop abstinenser

Har du abstinenser efter dit rygestop så tag et varmt og afslappende bad.

Hvis du får det decideret dårligt og bliver utilpas og får kvalme efter dit rygestop, så gå en god tur for at få noget frisk luft. Forstætter du med at have kvalme, så må du give dig selv en pause og geare helt ned. Tag evt. en sygedag – hvis din arbejdsgiver vil dig det bedste, vil han også bakke op om dit rygestop.

Oplever du svimmelhed så bør du tage det med ro. Rejs dig f.eks. langsommere op.

Får du hovedpine kan klares ved at indtage masser af væske. Igen, drik godt med vand – måske en enkelt sodavand i ny og næ. Undgå specielt kaffe, sort te og andre koffeinholdige og vanddrivende drikke som f.eks. cola.

Er du hjemme kan du komme af med disse utilpasheder, ved at tage dig et varmt kar- eller brusebad.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +5 (from 5 votes)
Abstinenser efter rygestop, 100% based on 5 ratings

Relaterede indlæg

Del dette

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *