Hvordan klarer man abstinenser efter rygestop?

Det er bestemt ikke let at stoppe med at ryge. Først og fremmest skal man rent faktisk tage beslutningen om at stoppe. Men det er ikke slut efter det – langt de fleste får nemlig abstinenser efter et rygestop. Det er fordi, man ikke længere får nikotinen fra cigaretterne. Men selvom det er svært at stoppe med at ryge, kan det sagtens lade sig gøre – og i sidste ende er det også det hele værd. 

Hvilke abstinenser får man?

Abstinenser varierer meget fra person til person, men der er alligevel nogen, som går igen og er mere generelle.

Først og fremmest får man jo en stor trang til at ryge. Det er fordi, kroppen er blevet afhængig af nikotinen og derfor gerne vil have mere. Dette er meget normalt og sker for næsten alle, som stopper med at ryge.

I sammenhæng med en stor rygetrang vil man også opleve, at man føler en vis uro. Det ses ofte i form af rastløshed og nervøsitet. Dette er også meget normalt og altså ikke noget, som man behøver bekymre sig om.

Andre former for abstinenser er blandt andet humørsvingninger, hovedpine, øget appetit, hoste samt i mere ekstreme tilfælde influenza symptomer. Det er en kæmpe omvæltning for kroppen lige pludselig at stoppe med at ryge, og det er klart, at det er noget, som den vil reagere på. Der er heldigvis nogle ting, som man kan gøre for at holde abstinenserne på et minimum.

Nikotin tyggegummi kan være med til at tag de værste abstinenser i forbindelse med dit rygestop, men der findes også en lang række andre hjælpemidler.

Det kan man selv gøre mod rygestop abstinenser

Ofte handler det om at holde sig selv optaget og få tankerne væk fra cigaretter, da man ellers vil ryge for at komme af med abstinenserne. Det er altså meget individuelt, hvad man selv kan gøre. Nogle foretrækker at se en spændende film, mens andre skal ud af huset og være aktive. Her kommer derfor nogle generelle ting, så man kan prøve sig frem. I sidste ende gælder det bare om at holde sig selv beskæftiget til den værste trang er ovre.

  • Gør huset eller bilen rent. Hvis først man begynder på dette, kan det hurtigt tage lang tid – og så længe man gør rent, ryger man ikke. Som en ekstra fordel ved dette, vil ens hus også ofte være meget rent. Man kan altså både stoppe med at ryge og samtidig være produktiv.
  • Løb en tur. At løbe eller motionere på nogen anden måde er en fantastisk måde at få sine tanker på afstand – og så er det en sund måde at gøre det på.
  • Børste tænder. Det lyder måske som et lidt sært råd, men det fungerer ofte. Når man har børstet tænder, føles ens mund nemlig meget ren og smager af mint, så man har ikke lige så meget lyst til at ryge. Dette tip bliver også ofte brugt, hvis man ønsker at tabe sig.
  • Sidst, men ikke mindst kan man forsøge sig med nogle øvelser. Det kan for eksempel være åndedrætsøvelser. De fungerer ved, at man koncentrerer sig så meget om øvelsen, at man helt vil glemme rygetrangen.

Hjælpemidler

Indholdet i denne boks er reklame

Sådan tackler du din nikotinafhængighed

Hvis man har meget slemme abstinenser, vil det sandsynligvis ikke altid hjælpe at prøve at distrahere sig selv. Det er heldigvis nogle andre ting, som man også kan prøve.

Hvis man er meget afhængig af nikotinen, kan det ofte hjælpe at prøve at få nikotin andetsteds fra. Nikotin er nemlig i sig selv ikke farligt – men det er cigaretterne.

Nikotinplaster er meget populære og helt klart noget, som man bør prøve, hvis man har svært ved at stoppe med at ryge på grund af abstinenserne.

Man kan også forsøge sig med en e-cigaret. Den kan nemlig også indeholde nikotin, så man stadig får sit ’fix’. Det betyder også, at man ikke længere skal gå glip af det sociale aspekt ved rygning. E-cigaretten er helt klart et godt alternativ til de normale cigaretter.

Der er altså mange andre måder at få nikotin på, så hvis man har meget svært ved at styre rygetrangen, er det bestemt værd at undersøge.

Alternative muligheder

Der er rigtig mange, som gerne vil stoppe med at ryge og stoppe med at være afhængig af nikotinen. Især sidstnævnte er svært for mange. Der er derfor mange, som vælger at prøve mere alternative metoder til at stoppe med at ryge helt.

Det kan blandt andet være hypnose, som rigtig mange har god erfaring med. Det er ikke videnskabeligt bevist, at det hjælper, men der er mange, som er stoppet med at ryge på grund af det. Men det kan være dyrt, så man skal lige gøre op med sig selv, om det er det værd, og hvor meget man vil bruge på det.

Latest posts by Henriette Jensen (see all)