Stop med at ryge og få frigjort penge i dit budget
Det er alment kendt at det er dyrt at være ryger, men hvad det præcis koster varierer efter ens cigaretforbrug, men de er de færreste som ikke kan finde noget andet at bruge pengene på. Har du i dag en stram økonomi, så kan et rygestop faktisk frigøre rigtig mange penge, som kan gøre gavn i din privatøkonomi.
Eksempel på hvad du kan spare
Ryger du en pakke cigaretter om dagen i et helt år, så løber det op i godt 20.000 kr. om året.
I vores beregning har antaget at en pakke cigaretter koster 55 kr., og ganges dette med 365 dage, ja så får vi beløbet 20.075 kr. Uanset hvem man er, så er det et beløb som godt kan mærkes, og som bruges på andet sjov, som f.eks. en ferie. Er du fornuftig kan du betale af på dyr gæld, det kan være et billån eller forbrugslån. Uanset om man ryger en hel eller halv pakke cigaretter om dagen, så er der tale adskillige tusinde kroner man kan spare hvert år, og det er da en god motivation til at stoppe.
Har du svært ved at komme i gang?
Sidder du nu og tænker, et rygestop det har jeg prøvet, og det er for svært for mig, så læs endelig videre, vi vejleder dig nemlig også i hvordan du får et succesfuldt rygestop, samt kommer alternativer til et rygestop. Selvom antallet af rygere i Danmark har været dalende, så er der alligevel næsten en femtedel af landets indbyggere der ryger hver dag, og dem vil vi gerne hjælpe på vej til et sundere liv med flere penge på lommen.
Rygning er noget af det mest vanedannende, og derfor kræver et rygestop også at man vil det 100 procent. Det ikke noget man bare lige gennemføre, det skal være en beslutning du tager, og når beslutningen er taget, så skal der ligges en plan, så man ved hvad der skal ske.
Selve planen
Sæt en fast dato for dit rygestop lidt ude i fremtiden, så har du tid til at bygge dig selv op. Fortæl gerne om datoen for dit rygestop til mennesker i din omgangskreds, så forpligtiger du dig projektet og har mere på spil, da du ikke vil tabe ansigt.
Husk at fjerne alt der relaterer sig til cigaretter inden din stopdato, dette gælder i din bolig, bil og arbejdsplads. På den måde sikre du at der ikke er noget der frister dig unødvendigt.
Rygning er meget vanedannende, og undersøgelser har vist at rygning skaber en to-formet afhængighed. Der er den åbenlyse, nemlig afhængigheden af nikotin, som er et stof i cigaretter. Der findes der i dag en række hjælpemidler, så man langsomt kan trappe ned på sit nikotinindtag. De mest populære produkter er nikotintyggegummi og nikotinplaster.
Den anden type afhængighed er mere vanebetinget. Dvs. at man er vant til at have noget i hånden, og at man ligesom mangler noget at beskæftige sin hånd og mund med. Det hjælper derfor for mange at have en substitut for cigaretten ved hånden. Det kan f.eks. være en tandstik, slik, grøntsagsstænger eller lignende.