Spar penge med et rygestop

3 dec 2011 af

Spar penge med et rygestop

At du kan spare penge på dit rygestop er nok ikke nogen hemmelighed – og det er da også sjældent det er økonomien der driver motivationen. Men derfor er det stadig interessant at se hvor meget du rent faktisk spare – og hvad du i stedet kunne bruge pengene til.

Lad os prøve at sætte ord på lidt materielle goder:

Kæderygeren som ryger op til 40 cigaretter om dagen kan spare helt op til 25.000. Det svarer til at man kan tage to personer afsted til Thailand i en uge – hvert eneste år fremover. Og skulle du blive træt af Thailand kunne et 7 nætters all inclusive cruise til Dubai måske friste.

Storrygeren som ryger ca. 20 cigaretter om dagen vil have ca. 12500 ekstra på kontoen om året. Det svarer til en charterferie for to personer til middelhavet i sommerferien. Eller en ekstra skirejse med skipas til aplerne.

Ryger du 15 cigaretter om dagen, kan du spare små 10.000 kr. Dvs. dig og din bedre halvdel kan tage på 4-5 årlige weekendophold i europæiske storbyer.

Og ryger du bare 10 cigaretter om dagen, sparer du alligevel 6.000 kr. om året. Det svarer til du kan gå ud og spise brunch en gang om ugen, hele året.

Som skrevet indledningsvis er pengene sjældent motivation nok alene. Men hvis du hver dag lægger de pengene, du ville have brugt på cigaretter, ned i en vase, krukke eller syltetøjsglas, bliver dine besparelser synliggjort og det vil være med til at motivere dit rygestop.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)
Spar penge med et rygestop, 100% based on 1 rating

Relaterede indlæg

Del dette

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *