Kom i gang med dit rygestop med billige nikotintyggegummi

Et rygestop er svært. Tobak indeholder det afhængighedsskabende stof nikotin, og hver gang man ryger en cigaret, tilfører man kroppen en vis mængde nikotin. At stoppe med at ryge ved at tage en kold tyrker kan være ubehageligt. Især hvis man ryger meget, kan man ved pludseligt at ophøre tilførslen af nikotin opleve generende abstinenssymptomer såsom hovedpine, træthed og irritation. 

 

 

Det skal du vide

Det er typisk på grund af abstinenssymptomer, at rygestop fejler. Heldigvis er der udviklet præparater, eller såkaldte nikotin erstatningsmidler, der indeholder nikotin, men som er fri for de helbredsskadelige sideeffekter, som man udsætter sig selv for ved at inhalere tobaksrøg. Et populært nikotin erstatningsmiddel er nikotintyggegummi, som mindsker rygetrangen og i de fleste tilfælde fører til rygestop.

Hvis du drømmer om at stoppe med at ryge, kan nikotintyggegummi være vejen frem. Det behøver ikke at være dyrt at bruge nikotin erstatningsmidler, og du kan sagtens finde billige nikotintyggegummi, der kan få dig nemt og røgfrit igennem dit rygestop. Det er derfor ikke prisen, der skal være din undskyldning for ikke at stoppe med at ryge!

Hjælpemidler

Indholdet i denne boks er reklame

Nikotintyggegummi – Hvordan virker det?

Nikotintyggegummi er smart, fordi du med et stykke tyggegummi ikke kun erstatter nikotinindtaget, men også den psykologiske vane med at tage en cigaret, når du er rygetrængende. Når du har fået erstattet cigaretten med et stykke tyggegummi, kan du begynde at nedtrappe dit indtag og komme røgfrit igennem dit rygestop.

Nikotintyggegummi virker sådan, at nikotinen frigives, når du tygger tyggegummiet. Herefter bliver det gennem huden i munden absorberet ud i blodbanen. Nikotintyggegummi skal ikke tygges på samme måde som almindeligt tyggegummi. Derved frigives nikotinen nemlig alt for hurtigt, og du kan ende med at sluge meget af det med dit spyt. Det kan give dig sure opstød og andre maveirritationer, og desuden kommer nikotinen ikke ordentligt ud i blodbanen.

Tyggegummiet skal tygges langsomt, indtil det får en stærk smag. Herefter skal du lade det ligge i området mellem kinden og ydersiden af tandkødet. Dette mønster skal du gentage indtil smagen begynder at forsvinde (det sker typisk efter 30 minutter), hvorefter du kan smide tyggegummiet ud.

Dosering af nikotintyggegummi

Hvor stærkt dit nikotintyggegummi skal være, og hvor mange stykker du har brug for om dagen afhænger af dit normale forbrug af cigaretter. Nikotintyggegummi fås i 2mg til dem, der ryger under 20 cigaretter om dagen, og 4mg til dem, der ryger mere en 20 cigaretter om dagen.

Det anbefales, at du bruger nikotintyggegummi i mindst 3 måneder (8-12 stykker om dagen), og at du herefter langsomt begynder at trappe ned, indtil du er nede på 1-2 tyggegummi om dagen og kan stoppe din behandling (typisk efter 6 måneder).

Bivirkninger ved brug af nikotintyggegummi

Bivirkningerne ved brug af nikotintyggegummi har rod i tilførslen af nikotin til blodbanen, som det også kan opstå ved tobaksrygning, mens andre opstår når man tygger tyggegummiet forkert og får nikotinen ned i maven via spyttet. Nogle af bivirkningerne forsvinder, når kroppen har vænnet sig til nikotintyggegummiet. Andre kan helt undgås ved at tygge tyggegummiet korrekt.

Hyppigste bivirkninger:

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Kvalme
  • Sure opstød.

Nikotin er et afhængighedsskabende stof, og derfor oplever mange, at de bliver afhængige af nikotintyggegummi. Skulle det ske, at du får svært ved at stoppe med at tygge nikotintyggegummi, er det stadig i et helbredsmæssigt perspektiv at foretrække over at være afhængig af at ryge cigaretter.

Pas på med begynderfejl

Du sikrer dig et succesfuldt rygestop med nikotintyggegummi ved at undgå de hyppigste begynderfejl. En sådan begynderfejl er for eksempel at stoppe med nikotintyggegummiet for tidligt. Det kan være, at du synes, at det går så godt med din behandling efter et par uger, at du kan stoppe nikotinindtaget helt.

Som udgangspunkt har du dog brug for 3-6 måneders behandling, før du kan komme helt af med din afhængighed. Stopper du for tidligt, kan din rygetrang lynhurtigt vende tilbage, og du kan se frem til at skulle starte helt forfra.

En anden begynderfejl er at under dosere. Tager du ikke den rigtige dosis nikotin, er du meget tilbøjelig til at få abstinenser og få et tilbagefald. Sørg derfor for at have en realistisk idé om, hvor meget du normalt ryger, inden du vælger din dosis af nikotintyggegummi.

Det er desuden supervigtigt, at du er godt motiveret, når du begynder med nikotintyggegummi. Noget, der ofte ødelægger folks motivation om at blive røgfri ved hjælp af nikotintyggegummi, er en idé om at nikotin erstatningsmidler koster en bondegård.

Dette er en skrøne. Der findes efterhånden et kæmpestort marked for nikotintyggegummi, der kan hjælpe dig nemt og sikkert igennem dit rygestop. Bruges nikotintyggegummi korrekt er det helt generelt en billigere løsning end både cigaretter og andre erstatningsmidler.

Latest posts by Henriette Jensen (see all)