Henriette Jensen

Indtil for et års tid siden har jeg – lige som mange andre rygere – bildt mig ind, at jeg kunne holde op med at ryge når som helst. Hvis jeg ville, var det bare at holde op. Og jeg troede seriøst selv på det. For der var da dengang for omkring syv år siden, hvor jeg lå med en alvorlig lungebetændelse, at jeg slet ikke røg i et par dage. Så hvor svært kunne det være?

Jeg blev klogere.

Mit første forsøg på at kvitte røgen

For cirka tre år siden blev jeg ramt af sygdommen KOL. Populært kaldt rygerlunger. Det burde jo ikke komme bag på mig, eftersom jeg har røget, siden jeg var ganske ung. Nu 40 år senere slog den realitet mig ret hårdt, fordi jeg fik et anfald af symptomer på ikke at kunne trække vejret. Jeg lider i forvejen af astma, så det var en rigtig skidt kombination. Jeg gik i panik, kom i behandling og besluttede, at det nu skulle være slut med cigaretter.

En god beslutning på et velvalgt tidspunkt. Jeg blev både forskrækket og bange, og min eneste søn tryglede mig om at holde op med at ryge, så han og mine børnebørn ikke skulle miste mig allerede. Det gav stof til dybe eftertanker.

Jeg var stadig i chok, men fast besluttet på at holde op. Fast og fast. Der gik jo desværre ikke meget mere end en uge tid, før jeg var tilbage i mine gamle rygevaner. Jeg var slet ikke klar.

Nu skulle det være

Jeg var selvfølgelig både skuffet over mig selv og stadig bange for at få et anfald igen. Men der skulle faktisk gå nogle år, før jeg gjorde forsøget igen. Jeg havde indset, at jeg havde undervurderet udfordringen og også, at jeg ikke var i stand til at gennemføre det uden hjælp.

Jeg tilmeldte mig min kommunes gratis tilbud om rygestop og fantaserede mig til, hvor dejligt det blev, når jeg ikke længere skulle plages af rygetrang, dårlig vejrtrækning, dårlig lugt og ikke mindst dårlig økonomi. Vejen derhen til var jeg til gengæld ret blind for.

Det var et super godt kursus. Instruktørerne er alle tidligere rygere, så de forstod præcis, hvordan vi havde det. Vi fik de første remedier til hjælp til rygestoppet gratis og blev hjulpet virkelig godt i gang. Jeg troede på det.

Desværre var min krop ikke rigtig med på den. Efter et par uger hvor jeg faktisk var røgfri, faldt jeg i. Når jeg ser tilbage på det, var mine undskyldninger for at begynde igen ret tynde, men for mig gav det mening dengang.

Efter et halvt års tid fik jeg lov til at tage kurset en gang til. Nu var min motivation blevet større og langt mere seriøs, end den var første gang. Det var et sandt helvede på jord at komme igennem det, men jeg var stolt, da jeg havde være uden røg i en hel måned.

Så gik det galt igen. Jeg var selvfølgelig skuffet, men på en lidt anden måde. For nu vidste jeg, hvad det krævede af mig, og jeg var tiltagende mere motiveret for, at det nok skulle lykkes.

Op på hesten igen

Lige nu har jeg været røgfri i et par uger. Jeg har sat alle sejl til. Vasket gardiner, sengetøj og alt mit tøj. Nu skal det være. Jeg har ikke tidligere været så seriøst motiveret, og jeg tor på det denne gang. Nu ved jeg, hvad jeg skal gå igennem. Og jeg ved også, at hvis jeg falder i vandet, så er det bare op på hesten igen.

Henriette Jensen, 54 år, sosu-assistent