Rygning er uden tvivl en vane, som kan være svær at bryde, men det er ikke umuligt. Måske du allerede er godt i gang med dit rygestop. Alligevel kan det være en god idé at finde noget andet at give sig til, for at få tankerne væk fra trangen til at tænde den velkendte cigaret. Herunder kan du få idéer til den næste hobby, som du kan give dig til.

Få gang i de grønne fingre

Frisk luft er enormt vigtigt for vores lunger såvel som sindet. Derfor er en oplagt hobby at ordne have eller gå op i planterne på altanen. Her kan du helt selv styre, hvad du vil passe og pleje. Du kan lave farverige blomsterbede eller plante træer og buske, som kan bærer lækre frugter. Hvis du ikke er så god til at få vandet dine bede, så er der endda hjælp at hente. I dag findes der nemlig smarte selvvandende kasser. Heriblandt er kapilærkasser, som eksempelvis egner sig godt i et drivhus. De kan dog også bruges andre steder. Vælger du tilmed at investere i en indlægspose til kapilærkasse, så holder dine kasser meget længere.

Giv gastronomi et forsøg

Duften af nybagt brød er inspirerende og langt mere appellerende end røg. At lave mad og bage er en hyggelig samt smagfuld aktivitet, som hele husholdningen kan deltage i. Der findes desuden enormt mange undergenre, så du kan vælge at fokusere på den, som tiltaler dig mest. Uanset om det er mad, brød, kager eller dessert, så er det en lækker hobby. Der er mulighed for konstant udvikling, hvis du træner i køkkenet. Du kan endda blive så god, så det måske er dig, som laver en lækker hjemmelavet kirsebær sovs og risalamande til næste jul.

Udfordr hjernecellerne med krydsord

Tankerne er ofte det, som gør det enormt svært at holde rygestoppet ved lige. Det er også derfor, at det er rigtig godt at få disse et helt andet sted hen. Det kan du gøre ved at lave noget god gammeldags hjernegymnastik. Du kan eksempelvis finde nogle gamle aviser og blade frem og kigge dem igennem for at se, om der gemmer sig krydsord eller sudoku. Du kan selvfølgelig også købe magasiner dedikeret til disse hjernevridere. Ikke nok med at tankerne om en smøg forsvinder, du får også trænet dine hjerne, så den kan holde sig frisk og skarp.

Kast dig over et kreativt projekt

Du kan også udforske dine kreative sider som din næste hobby. Det kan være, du kan genfinde glæden ved at male, tegne eller lignende. Der er en masse kreative muligheder, du kan lave hjemme såvel som kreative værksteder rundt omkring i landet. Forskning peger på, at du vil være mere oplagt og energisk, hvis du sætter tid af til at være kreativ. Det kan i hvert fald ikke skade at forsøge sig med en kreativ hobby. Find noget, som du synes kunne være spændende, og lad fantasien løbe frit.

Latest posts by Henriette Jensen (see all)